Skotland - søndag den 14. september 2014

Arran rundt

Tilbage

Turguiden har egentlig lagt op til en hel dag på egen hånd. Der er sendt en række forslag ud til holdet. Ideen var, at vi alle kunne købe en busbillet, der gælder hele dagen. Og så tøffe rundt og se øen. Men Bach Tour består jo af 2 mand på denne tur, så min bror Brian tager fluks initiativ til, at få aftalt en privat bus med plads til os alle. Det viser sig at være en super investering, hvor vi ender med at betale godt 100 kr. pr. mand for at blive vist rundt det meste af dagen.

Chaufføren kører op til os på nordspidsen af Arran, mens vi spiser vores morgenmad og pakker en dagsrygsæk. Så går det ellers rundt om øen, først til vestsiden, sydsiden og til sidst østsiden.

Chaufføren er næsten til at forstå, men han har ikke helt styr på at bruge mikrofonen i bilen, så det bliver en gang læspen i højttalerne. Kun de, der sidder tættest på ham, får forholdsvis meget ud af hans i øvrigt grundige fortælling om øen, seværdighederne og befolkningen.

Michael er så venlig, at gentage en del af chaufførens informationer – og så endda med en dansk oversættelse samtidig!

Første udfordring for chaufføren bliver, at skaffe os en formiddagsøl. Det er søndag og Skotland viser sig som et konservativ land, når det kommer til pubber og supermarkeder med øl. Chaufføren undskylder, at han ikke kan honorere vores ønske om en øl. I Blackwaterfoot er der ellers hele 2 butikker, men de åbner først sent søndag formiddag. Chaufføren kan fortælle, at den ene er en aviskiosk og her er det sådan, at når aviserne ankommer til kiosken, bliver dørene lukket, så indehaveren har fred og ro til at anrette aviserne i stativerne. Så må folk pænt vente udenfor, til dørene åbnes igen.

Vi maser os ind på hotellet, og spørger om pubben har åben. En ung pige siger ”JA”. Hun når at servere et par øl, før hun får en ordentlig overhaling af en ældre medarbejder, der belærer hende om, at klokken ikke er 12 endnu. Så udskænkning er ikke tilladt. Det er jo et dillemma, for nu er hun begyndt. Hun forsøger at løse det ved at genne os alle ind på den anden side af baren. Vi myldrer ind i et baglokale og hun skænker et par øl mere op, før det også er et problem. Mere diskussion bag baren. Vi kan se, at hun har det rigtigt skidt og vi får ondt af hende. Vi lover hende, at vi ikke sladrer til nogen. Det virker ikke som om det får hende til at blive mere glad. Så bliver vi pludselig bedt om at gå tilbage til den anden side af baren igen og efterhånden får vi alle vores bestillinger igennem og vi sætter os tilfredse ved et bord.

Nyheden om den for tidligt åbnede pub spreder sig med lynet hast og flere myldrer til, for at få en øl. Først da klokken er 12, virker det til, at barpigerne kan ånde lettet op.

Vi fortsætter mod øens sydende og ved Lagg Hotel gør vi et stop, for at spise frokost. En hyggelig restaurant/kro med godt mad og lokale øl (på flaske). Deres udvalg af Arran whisky viser sig at være meget fint, men det finder vi desværre først ud af senere...

Så er der lidt fred og ro i bussen, mens vi runder sydspidsen af Arran og fortsætter op mod Brodick. Her gør vi først et holdt, for at proviantere. Aftenens middag skal indtages på en restaurant uden alkoholbevilling og vi vil ikke risikere at løbe tør!

Turens sidste stop gøres ved Arran bryggeri. Vi forventer en stor flot rundvisning, men der er kun en tur om dagen – og den er selvfølgelig forpasset... Så vi nøjes med at få den lokale øl på fad. Arran Brewery laver nogle ganske habile øl – men der er også et par meget ordinære mellem.

Chaufføren triller os tilbage til Lochranza, hvor der er lidt fritid, før vi skal på en lille vandretur hen til Stags Pavilion Restaurant. Godt belæsset med diverse drikkevarer møder vi op i den lille restaurant, hvor vi udgør ca. halvdelen af gæsterne. Et flot langbord er dækket op til os og de næste par timer smæsker vi os i veltillavet mad af lokal islæt. Det smager super og vi spiser for godt 200 kr. pr. mand. En yderst fair pris!

Hjemturen bliver dagens største udfordring. Vejen er sort som kul og vi kan knap nok se, hvor vi går. Mobiltelefonerne bruges som lygter og ellers må vi tage til takke med lyskeglerne fra de enkelte biler, der dukker op undervejs. Alle finder dog hjem, uden at falde i en bæk eller gå ind i et stengærde.

Aftenen slutter af i hostellets gårdhave, hvor vi hygger os gevaldigt et par timer, før alle tørner ind.